MARGRÉ & CO

VINREJSE TIL CAPE TOWN OG WINELANDS SYDAFRIKA - SYDAFRIKAS BEDSTE VINGÅRDE - DEN 14. NOVEMBER TIL 23. NOVEMBER 2010.

 

Om vinrejsen

MARGRÉ & CO tilrettelægger hvert år én specialrejse for et begrænset antal vinkendere og vinnydere til et af verdens smukkeste vinområde: Cape Winelands i Sydafrika. I år er det tiende gang.

 

Udsøgte vine, udsøgt mad, udsøgte oplevelser.

Rejsen vil ikke blot give deltagerne herlige vinoplevelser, men også et omfattende indtryk af landet Sydafrika og Cape Town, der af mange opfattes som een af verdens smukkeste storbyer. Hovedparten af turen tilbringes i landets ældste vinområde: Constantia og i Cape Winelands – Sydafrikas berømte vinregion. Vi gør en afstikker til Rawsonville og Walker Bay, da vores ambition er at besøge landets absolut førende vingårde.

 

 

 

De 13 vingårde vi besøger.

 

 

Gastronomi i absolut særklasse.

Det sydafrikanske køkken er berømmet og elsket. Kulinarisk venter virkelig store oplevelser. Flere steder arrangeres vinsmagningerne med lunch på vingårdenes udsøgte restauranter.

 

Særdeles spændende oplevelser.

Andre store oplevelser: Taffelbjerget, Victoria and Albert Waterfront samt Green Market Square i Cape Town, pingviner i Simonstown, udflugt til Cape of Good Hope. Afrikaans Taal Monument i Paarl samt hvalkig i den berømte badeby Hermanus.

 

Alt er inkl. (næsten).

Vi skal bo på et virkelig godt hotel i Cape Town, nemlig Courtyard Suite Hotel**** og på et klassisk, charmerende vingårdshotel: Devon Valley Hotel**** i Stellenbosch.

Dansk rejseleder/vinekspert er med hele vejen, lokalt kører vi rundt i moderne tourbus, alle entreer er betalt, det samme er alle vinsmagninger og langt de fleste måltider.

 

 

Devon Valley Hotel Stellenbosch og Courtyard Suite Hotel Cape Town.

 

 

Dag til dag programmet.

 

1. dag, søndag. Afrejse fra Danmark.

Afrejse fra Kastrup, Danmark den 14. november 2010 kl. 19.25 med Lufthansa og via Frankfurt direkte til Sydafrika med ankomst til Cape Town den 15. november kl. 11.20.

 

 

2. dag, mandag. Stellenbosch. Devon Valley Hotel, Sylvanvale og JC le Roux.

Med egen bus fra lufthavnen kører vi direkte til Hotel Devon Valley, der er ualmindeligt smukt beliggende på en skråning med udsigt til udstrakte vinmarker tæt ved Sydafrikas ældste vinby: Stellenbosch.

Efter lunch og måske et lille hvil, begiver vi os hen til nabovingården, den berømte J.C. le Roux Vineyard. Her skal der smages på stedets ”Cape Classique” (mousserende) vin. Klokken 18 afholdes turens anden smagning. Nu gælder det vine fra Devon Valley Hotels egen vingård: Sylvanvale.

Kl. 20 er der dinner i restaurant: ”Flavours”, et navnkundigt spisested, der har vundet den i Sydafrika eftertragtede madpris: ”Diners Award” flere gange. Restaurantens særkende er de udsøgte krydderier af egen avl, der anvendes talentfuldt i klassiske, sydafrikanske retter.

 

    

 

3. dag, tirsdag. Neil Ellis, Beyerskloof og ”Pinotageburger”.

Klokken halv ti skal vi af sted på en kort tur. Vi skal besøge den kendte winemaker: Neil Ellis´ vingård, der ligger i smukke omgivelser ved foden af Heelshoogte bjerget. Neil Ellis har navngivet vinene efter sig selv. Vi vil opdage, at det måske ikke er så dårlig en idé endda, at identificere sig selv med gårdens fremragende produkter.

Næste vingård er: ”Beyerskloof”, det sted hvor Kanonkops tidligere winemaker: Beyers Truters, har sit private ”eksperimentarium” – en lille vingård på bare 10 tønder land, hvor den verdensberømte winemaker kan udvikle sig fagligt under andre og friere betingelser end på ”Kanonkop”. Beyers Truter er også engageret i Black Economic Empowernment, BEE. Han er manden bag et stort udviklingsprojekt, der har givet 60 sorte landarbej- dere medejendomsret til vingården ”Bouwland”.

Lunchen indtages på Beyerskloofs restaurant, der serverer Beyers Truters yndlingsret: En kæmpe Pinotageburger for os. En usædvanlig smagsoplevelse venter. Hen på eftermiddagen skal vi på en lille lystvandring blandt de mange smukke ”Dutch Colonian Style” byhuse i Stellenbosch. Der bliver også tid til at shoppe og veksle penge.

Om aftenen er der dinner efter eget valg, måske på en af Stellenbosch mange kulinariske restauranter, for eks. ”Wijnhuis” eller ”The Fishmonger”, en virkelig delikat fiske- og skaldyrsrestaurant. Eller ”Decameron”, en italiensk restaurant, der ikke findes bedre i hjemlandet.

 

   

 

4. dag, onsdag. Diemersfontein, Graceland og Taal Monument.

Vingården ”Diemersfontein” der ligger i udkanten af Sydafrikas næstældste vinby: Paarl, er første stop på vores herlige søndagstur til to af Winelands bedste vingårde. Vi får lejlighed til at smage nogle af stedets mest interessante vine. Gennem årene har Diemersfonteins vine opnået prisbelønninger og trofæer i stort tal. For eksempel vandt man både i 2003 og 2005 det fornemme trofæ: BEST SOUTH AFRICAN WINE for deres ”Carpe Diem Pinotage”.

Diemersfontein ejes af et ikke helt almindeligt ægtepar, nemlig Sue og David Sonnenberg. Sue er kunstner af uddannelse, og i fællesskab har de to udviklet vingården til også at være et kulturelt centrum for en række kunstneriske aktiviteter. Vingårdens restaurant: ”Seasons” leverer en søndagspicnickurv, hvis delikate indhold nydes under de skyggefulde træer i vingårdens meget smukke parkanlæg.

Undervejs fra Diemersfontein til Graceland kører vi til et usædvanligt kæmpemonument (60 m. højt): ”Afrikaansee Taal Monument”, hvorfra der er en vid udsigt over byen og dalen ud til bjergene i det fjerne. Der er en interessant historie bag monumentet, og den vil blive fortalt på stedet.

På vejen tilbage til vort hotel besøger vi vingården: ”Gracelands”. Karsten Riis har ved flere lejligheder præsenteret deres vine her i Danmark og kan derfor stå inde for, at Graceland er et besøg værd. Gården ejes af Susan og Poul McNaughton, som vi har et godt bekendtskab med. Det er fruen selv, der er winemaker på Graceland.

Vores dinner kl. 20 på restaurant ”Flavours” ækvivalerer kvalitativt dagens vinøse oplevelser.

 

 

 

5. dag, torsdag. Kanonkop og Lorraine Vine Estate.

Dagens første besøg foregår på en af Sydafrikas ypperste vingårde: ”Kanonkop” (Kanonbakken). Vingårdens topvin: ”Kanonkop Paul Sauer, 2003” vandt i 2008 det fornemme ”PICHON LONGUEVILLE COMTESSA DE LALANDE” trofæ på IWSC i London. Vinsmagningen forestås af enten ejeren: Mr. Johann Krige eller af wine- makeren: Abrie Beeslaar.

Dagens anden vinsmagning finder sted på en af vingårdene i et relativt, ungt vindistrikt: Worcester. Valget af vingård faldt på: ”Lorraine Vine Estate” i Rawsonville. Vi når frem til Lorraine via en spektakulær køretur opad fra Paarl, så gennem Wemmershoek bjergene og endelig nedad til dalen på østsiden. Vinbonden: Johan de Wett, er femte generation på vingården, som han med rette er temmelig stolt af. Mrs de Wett sørger for dagens lunch. Vort ophold i Winelands afsluttes om aftenen med en udsøgt dinner på restaurant ”Flavours”.

 

  

 

6. dag, fredag. Franschhoek, Hamilton Russel og hvaler.

Vi forlader vort herlige vinhotel i Devon Valley tidligt på dagen og kører gennem bjergene sydpå mod et af Sydafrikas nyere vindistrikter: Walker Bay. Undervej gør vi et lille ophold i den tredje af Sydafrikas navnkundige vinbyer: Franshhoek. Ved det kendte ”Hugenot Monument” vil Karsten Riis fortælle om deres interessante historie.

I Walker Bay regionen skal vi besøge områdets absolut førende vingård: Hamilton Russel Estate, der ligger lige uden for hvalbyen Hermanus. De specielle klimaforhold i området, blandt andet de kølige vinde fra Atlanterhavet, bevirker en langsom modning af druerne, hvilket giver spændende smagskvaliteter.

Dagens frokost indtages på den nærliggende Newton Johnson Wineyard. Fra restaurant ”Heavens” er der en panoramaudsigt sydpå til Atlanterhavet. På klipperne ved Hermanus findes nogle af verdens bedste udsigtspunkter for iagttagelse af hvaler. De kæmpestore ”Southern Right Whales” søger i perioden september til december ind i Walker Bay for at parre sig. Hvalkig i Walker Bay er karakteriseret som en femstjernet attraktion. Vi kører ad den smukke kystrute langs False Bay ind til Cape Town, hvor vi sidst på eftermiddagen indlogeres på vort nye hotel: The Courtyard Suite Hotel.

Kl. 20.00 er der fælles dinner i hotellets restaurant: The Wild Fig.

 

 

7. dag, lørdag. Cape Point Wines og Kap Det Gode Håb.

Vi forlader Cape Town fra morgenstunden og kører sydpå mod Cape Peninsula. Vort endemål er Kap Det Gode Håb (Cape of Good Hope). Turen går gennem smukke landskaber, hvor vi uafladeligt støder på Sydafrikas nationalblomst: Proteaen, der netop på denne årstid er i fuldt flor.

Undervejs gør vi holdt ved Cape Point Vineyard og smager på deres fremragende vine. Vi skal også et smut indenom Boulders Nationalpark, hvor én af verdens få pingvin- kolonier udenfor Antarktis findes. Vi spiser frokost og så venter Cape of Good Hope. Her vandrer vi (eller kører med funiculairen) op til fyrtårnet på Cape Point, hvorfra der er en vid udsigt over Atlanterhavet og False Bay. Ved skiltet, der markerer Cape of Good Hope, tages det obligate gruppebillede.

Dinner kl. 20 på ”Wild Fig”.

 

 

 

8. dag, søndag. Cape Town, Taffelbjerget og Waterfront.

Søndagen byder på to valgmuligheder. Den første er: Cape Town på egen hånd. Det er der som regel nogle, der foretrækker. Den anden mulighed er at deltage i Karsten Riis´ program. Det omfatter en lystvandring gennem den gamle bydel. Vi besøger først den berømte ”Company Garden” og senere bl.a. det etniske marked på ”Green Market Square” med den smukke rokokobygning: ”The Old Town House”, der rummer ægte værker af bl.a. Frans Hals og Rembrandt. Hvis vejret tillader det, arrangeres en tur til Cape Town´s vartegn: ”Taffelbjerget”. De, der har mod og lyst kan tage liften op til top plateauet, hvorfra der er en vid udsigt over byen, havnen og Cape Peninsula.

Ud på eftermiddagen går turen til ”Victoria and Albert Waterfront”, Cape Towns verdensberømte indkøbs- og forlystelsesområde. Et meget spændende sted med en særlig attraktion for vinconnaisseurs, idet det er her vi finder den kendte ”Vaughan Johnsons” meget velassorterede vinbutik. Dinner på egen hånd på en af Waterfronts utallige gode restauranter, men fælles kørsel tilbage til hotellet ud på aftenen.

 

   

 

9. dag, mandag. Klein Constantia, Buitenverwachting og Groot Constantia.

Først på formiddagen kører vi til vindistriktet: Constantia Winelands, hvor vi skal besøge den verdenskendte vingård: ”Klein Constantia” og bl.a. smage på én af stedets berømte vine: Vin Constance. Ole Troelsø skriver i sin bog: ”Sydafrikas Vine” om Vin Constance: ” I Sydafrika har der siden -50erne været fremstillet søde vine med Botrytis, men Vin Constance har aldrig været lavet med Botrytis. Den er helt sin egen og fornem ud over alle grænser, selv uden hjælp fra den ædle råddenskab…” Til hele Skandinavien modtager importøren (AMKA vine) kun 1.500 flasker, som hovedsagelig sælges til de restauratører, der køber betragtelige mængder af Klein Constantias øvrige vine.

Vi kører videre til den næste af Constantias klassiske vingårde: ”Buitenverwachting”. Smagsprøver af de elegante vine drikkes her i forbindelse med en aldeles udsøgt lunch. På vejen hjemad gør vi en afstikker til ”Groot Constantia”. Man har fremstillet vin på denne vingård siden 1705. Karsten byder først på et godt glas vin på plænen foran den klassiske hovedbygning ”The Manor House”, hvorefter I føres indenfor i det interessante lille vinmuseum for en guided rundvisning. Efterfølgende anbefales stærkt at man tager en lille spadseretur i de smukke omgivelser.

Sidst på eftermiddagen kører vi til lufthavnen. hvor hjemrejsen påbegyndes kl. 18.45. Vi flyver uden mellemlandinger direkte til Frankfurt.

 

 

10. dag, tirsdag. Hjemkomst til Danmark.

Vi ankommer til Frankfurt allerede kl. 05.25 og fortsætter til København kl. 8.00 med ankomst i Kastrup Lufthavn kl. 9.25.

 

 

Særlige bemærkninger:

Vi gør opmærksom på, at Cape Regionen er et malaria frit område. Der kræves derfor ingen forebyggende medicin mod sygdommen. Vi anbefaler dog, at man undersøger sine vaccinationer m.h.t. stivkrampe og difteri. Vi gør endvidere opmærksom på at det gule sygesikringsbevis ikke gælder i Sydafrika. Der SKAL tegnes en særskilt sygerejseforsikring. Se venligst tilmeldingsseddelen på næste side.

 

Priser og betingelser:

Rejsens pris ved indlogering i delt dobbeltværelse: 19.800 kr.

Tillæg for enkeltværelse: 2.950 kr.

Afbestillingsforsikring, 3 % af 19.800 kr.: 594 kr.

Sygeforsikring, AIG-sølv (standarddækning): 426 kr.

Sygeforsikring, AIG-guld (superdækning): 610 kr.

 

  

 

Rejsens pris inkluderer følgende:

 

 

 

Vinrejsen ledes af vinekspert Karsten Riis Laursen, Riis Vin, København.

Karsten Riis er en karismatisk personlighed, en blændende formidler og en fortræffelig smager. Han blev i 1979 Danmarks første Maître du Vin og er dertil medlem af de mest estimerede vinbroderordener. Bag sig har han et stort forfatterskab om vin. På vinrejsen til Cape Winelands ledsages Kasten af sin hustru Jacqueline Guerrier.

 

Rejsens pris inkluderer ikke:

Der tages forbehold for ændringer i programmet ved uforudseelige hændelser.

 

Med venlig hilsen

MARGRÉ & CO

 

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

MARGRÉ & CO

Marselisborg Alle 30 C, 8000 Århus C

Tel. 6066 9984  Email: ib@margre.dk

 

Tilmelding til

VINREJSEN TIL CAPE TOWN & WINELANDS

i perioden fra 14.11 til 23.11.2010

 

Tilmeldingsseddelen samt depositum og evt. afbestillingsforsikringsgebyr sendes til MARGRE & CO på ovenstående adresse.

 

Fulde navn (e) iflg. Pas: _______________________________________________________________________

 

Gade og nr. ________________________________________________________________________________

 

Postnr.___________By_______________________________________

 

Telefon nr.___________________________ E mail__________________________

Logiform: Dobbeltværelse______ Enkeltværelse_______ (+ 2.950 kr.)

 

Afbestillingsforsikring (frivillig), 594 kr. Ja ________ Nej __________

 

Send gerne et tilbud på en god rejseforsikring  Ja ________ Nej __________

 

Depositum: 3.000 kr. per person (+ evt. afbestillingsforsikring, 594 kr.) bedes indbetalt på én af flg. måder: (sæt kryds)

 

Bankoverførsel: NORDEA, kontonr. 2211 – 5497 142 247          ___________

Check: Direkte til MARGRÉ & CO                                          ___________

Giro: Konto nr. 8286 6248                                                  ___________

 

Dato:______________ Underskrift:_____________________________

KLIK HER FOR AT PRINTE TILMELDINGSSEDLEN